Hvordan kan man flyve uden en motor?

Når luft passerer en vinge (som på et motordrevet fly) skabes der opdrift. Når luftens hastighed er tilpas stor, løfter vingen med en kraft der svarer til flyets vægt. Hermed kan man sige at den flyver.

Svæveflyet skal derfor bevæge sig frem gennem luften, for at den nødvendige opdrift skabes. De fleste svævefly "begynder at flyve" ved 70 km/t.

Kraften til at bevæge sig kommer fra tyngdekraften. Svæveflyet bevæger sig ikke kun frem, men også en lille smule nedad. Et moderne svævefly bevæger sig ca. 40 meter frem, for hver meter det synker. Motoren er altså tyngdekraften - vi omsætter vores højde til rejsefart. Svæveflyet kan på denne måde, fra f.eks. 500 m højde komme hele 20 km frem, hvis det er vindstille.[/faq]

Hvordan kommer et svævefly i luften?

For at man kan have fornøjelse af et svævefly, skal det bringes op i en udgangshøjde på mindst 300 meter. I Vejle Svæveflyveklub anvendes primært to forskellige startmetoder: spilstart og flyslæb.

Spilstart

I den ene ende af startbanen står et motorspil med en kraftig motor. Dette spil trækker ved hjælp af en stålwire svæveflyet fremad og dermed opad, næsten ligesom en drage, hvorfter wiren kobles af flyet. Alt efter, hvor langt der er imellem flyet og spillet, og hvordan vind og temperatur er, får flyet normalt en højde på ca. 400m. Denne startmetode er både billig og hurtig.

Flyslæb

Her bruger man et lille kraftigt fly til at trække svæveflye op med. Svæveflyet bliver trukket af et tov, der er imellem 30 og 60 meter langt. Når man er i den ønskede højde kobler svæveflyvepiloten af. Svæveflyet flyver videre, og motorflyet lander straks igen for at trække flere fly op. Metoden er nem, man kan få den højde man vil, og man kan blive trukket derhen hvor man vil. Et kraftigt motorsvævefly, som Vejle Svæveflyveklub også råder over, kan trække et andet svævefly op.

Hvordan styrer man?

Svævefly styres efter de samme principper som de fleste andre fly, det vil sige ved hjælp af højderor, sideror og krængeror. Ved at kombinere de tre ror har piloten fuld kontrol over flyets bevægelser.

Flyets hastighed styres med højderoret, som er forbundet til flyets styrepind. Når styrepinden trykkes frem kommer flyets næse til at pege mere nedad, hvorved hastigheden øges. Det omvendte sker når pinden trækkes tilbage. Den normale flyvehastighed er mellem 80 og 150 km/t. Det er derfor ikke noget problem at bevæge sig mod vinden.

Svævefly er normalt udstyret med højdemåler, fartmåler, variometer, kompas, og flyradio. (Variometeret angiver om flyet stiger eller synker). Der også GPS navigationsudstyr i de fleste fly.

Hvordan lander man?

Alle flyvninger kan planlægges, sådan at man returnerer til den flyveplads, man startede fra. Flyets flade glidevinkel gør, at man selv mange kilometer fra flyvepladsen er i stand til at nå hjem for at lande.

Når man er en erfaren pilot med certifikat, søger man ofte udfordringer og oplevelser ved at planlægge distanceflyvninger på f.eks. 100 – 500 km. Under sådanne flyvninger kan det - hvis termikken svigter - blive nødvendigt at lande på en anden flyveplads, eller eventuelt på en mark. Derfor er svævefly konstrueret, så de er lette at adskille og transportere.

Landingen af flyet kan styres meget præcist med de luftbremser, der sidder på vingerne. Under indflyvningen til flyvepladsen (eller marken) kan piloten regulere glidevinklen med luftbremserne, og er derfor i stand til at justere præcist hvornår flyet "sætter sig".

Hvad er godt svæveflyvevejr?

Svæveflyvning er en af de sportsgrene, hvor vejret gør hele forskellen. Der er dage, hvor der ikke kan flyves, og der er dage, hvor en flyvning med lethed kan vare mange timer og strække sig over flere hundrede kilometer.

For at kunne gennemføre lange flyvninger, har vi brug for lodrette luftstrømme, der stiger hurtigere, end flyet synker. Den vandrette luftbevægelse (vinden) har størst interesse under start og landing.

Sommerdage med klar luft, blå himmel, og spredt skydække af cumulusskyer er et sikkert tegn på godt svæveflyvevejr. I Danmark kan der i perioder være langt mellem de dage, der lever op til idealbilledet. Alligevel kan der svæveflyves på de fleste dage i sommerhalvåret. Vejret forandrer sig hele tiden og sørger for, at der altid er noget nyt at opleve og noget nyt at lære.

Hvad er termik?

Ved normal flyvning synker svævefly konstant mellem 0,5 og 1 meter i sekundet. Derfor har vi brug for opadstigende luftstrømme, hvis vi vil gennemføre en længere flyvning.

Termik er luftens lodrette op- og nedadgående bevægelse i instabile luftmasser. Termik udløses af solens opvarmning af jorden. Når luften lige over jorden har nået en tilstrækkelig temperatur, så vil den på et tidspunkt "rive sig løs" fra jorden og begynde at stige opad. Så længe den opadstigende luftmasses afkøling er mindre (langsommere) end temperaturfaldet med højden i de omgivende luftmasser, så vil denne "boble" blive ved med at stige, og når den når dugpunktet (den temperatur hvor vandet i luften kondenserer) bliver boblen til en cumulussky (blomkålssky). En tør overflade vil lettere end en fugtig udløse termik, og nogle gange vil et tørt område kunne udløse kontinuerlig termik.

Ved svæveflyvning gælder det om at finde disse opadstigende luftstrømme og cirkulere rundt inden i dem, hvorved man kan vinde højde, der så ved glideflugt kan omsættes til mange km.

Termiksøjlen er ikke særlig stor i diameter, især i lav højde, så piloten må kurve snævert for at holde flyet i opvinden. En af de ting, der kendetegner en god pilot, er naturligvis evnen til at opsøge og udnytte termikken. Her kan vi stadig lære meget af de fugle der flyver termikflyvning, for eksempel musvåger og måger.

Hvor højt, langt og længe kan man flyve?

Vejret, flyets præstationer og pilotens dygtighed, er blandt de faktorer, som afgør mulighederne med hensyn til flyvningens varighed og distance.

I Danmark kommer den maksimale flyvehøjde sjældent over 2.000 meter, ganske enkelt fordi termikken ikke når højere. I områder med bjergterræn kan man udnytte bølgebevægelser i atmosfæren til at nå meget stor højde. Verdensrekorden er 15.460 meter (sat i Sydamerika).

Flyvninger på mere end 5 timer er ikke ualmindelige. Man er for mange år siden holdt op med at se varigheden som et mål i sig selv, fordi trætte piloter begår for mange fejl.

Erfarne piloter flyver ofte distanceflyvninger (strækflyvninger).I Danmark er de fleste distanceflyvninger på mellem 100 og 200 km med start og mål samme sted. Flyvninger på mere end 500 km forekommer også her i landet, mens der i udlandet er eksempler på distancer over 2.000 km og sågar en enkelt på over 3.000 km.

Hvordan afholdes svæveflyvekonkurrencer?

Konkurrencer afholdes næsten kun i form af hastighedsflyvninger. Denne form for flyvning er den ultimative prøve for piloten, der skal kunne bedømme vejret, vælge den optimale rute, udnytte og lægge taktik i forhold til konkurrenter, navigere og meget andet.

Under en konkurrence bestemmes dagens opgave af en konkurrenceledelse. Opgaven vil typisk være en flyvning på 100-500 km, hvor man undervejs skal passere et antal vendepunkter, for til sidst at returnere til flyvepladsen. Piloten, som gennemfører opgaven med den største gennemsnitshastighed, vinder.

Der findes konkurrencer på mange niveauer, fra klubkonkurrencer og distriktskonkurrencer til danmarksmesterskaber samt europa- og verdensmesterskaber.

Der findes der også en landsdækkende online konkurrence "termikligaen", hvor piloterne gennem sæsonen konkurrerer om at gennemføre de bedste hastighedsflyvninger.

Hvem kan blive pilot?

Både hvad angår alder og baggrund er svæveflyvere en meget bred skare.

De yngste er 15 år, og der er enkelte aktive svæveflyvere her i landet, der er over 80.

Det er i lige så høj grad en sport for kvinder som det er for mænd.

Der kræves ikke specielle forkundskaber for at kunne begynde at flyve. Alt hvad du behøver, er et normalt godt helbred. Brug af briller er for eksempel ingen hindring.

Der er flere indfaldsvinkler til det at være svæveflyver. Nogen dyrker de sportslige sider, mens andre blot nyder oplevelsen af flyvningen og naturen.

For de fleste har klublivet og kammeratskabet også en stor betydning.

Har man først fået smag for friheden og de intense oplevelser, bliver man ved.

Mange fortsætter rigtig mange år og bliver ved med at finde nye udfordringer.

Er det farligt?

Det er ikke vovehalse, der præger kulturen inden for svæveflyvning. De fleste svæveflyvere er almindelige mennesker, der ønsker at realisere drømmen om at flyve, uden at løbe en unødvendig risiko. Derfor arbejdes der hele tiden seriøst med sikkerheden i samarbejde med Dansk Svæveflyver Union og Trafikstyrelsen.

Grundliggende er svævefly simple konstruktioner, uden avanceret mekanik. Derfor er tekniske fejl heldigvis meget sjældne. Den største risiko sidder bag styrepinden. Derfor gør vi meget ud af både den praktiske og den teoretiske del af svæveflyveruddannelsen.

På trods af alle anstrengelser kan risiko, som i mange af livets andre gøremål, ikke udelukkes helt.

Er det dyrt?

Svæveflyvning foregår ikke på kommerciel basis, men i idrætsforeninger. Derfor er det en relativt billig måde at lære at flyve på. Som i andre foreninger betaler man et kontingent, der giver adgang til at benytte klubbens faciliteter, herunder klubbens fly. Uddannelsen er gratis, fordi instruktørerne udfører deres arbejde frivilligt for klubben.

Når det kan lade sig gøre at stille flyveplads, hangarer, klubhus, fly og meget andet kostbart materiel til rådighed mod en rimelig betaling, er det fordi alle medlemmer hjælper til med de mange aktiviteter, der hører til at drive en flyveklub. Blandt andet er der i vinterhalvåret stor aktivitet med at klargøre flyene til den kommende sæson.

Se i øvrigt priseksempler og takstregulativ andet sted på hjemmesiden.

Hvordan kommer man i gang?

Det er altid en god ide at kigge forbi flyvepladsen, for at se, hvordan tingene foregår i praksis. I weekenderne er der altid aktivitet, og de fleste medlemmer vil hellere end gerne fortælle om livet som svæveflyver. I flyvesæsonen er der som regel også mulighed for at købe en prøvetur.

Bestemmer du dig for at lære at flyve, melder du dig ind i svæveflyveklubben. I sæsonen fra april til oktober flyves der i weekenden og tirsdag aften. På disse dage står en eller flere af klubbens instruktører klar til at lære dig den ædle kunst.
Praktiske informationer om uddannelsen til svæveflyver findes under menupunktet ”Bliv pilot”.

Hvorfor fyldes der nogen gange vand på et svævefly?

Et svævefly kan påfyldes vandballast. Da det er aerodynamikken der bestemmer glidetallet vil glidetallet for det samme svævefly med og uden vandballast være det samme. Det tunge fly vil falde hurtigere end det lette så et tungt fly vil hurtigere nå fra toppen af den ene termikboble til bunden af den næste termikboble (f.eks. 120 km/t frem for 100 km/t). Opdriften i termikboblen er afhængig af flyets vægt så et let fly vil hurtigere løftes til toppen end et tungt fly. Men med kraftig termik vil denne tidsforskel mere end opvejes af det tunge flys hurtigere glid mellem termikboblerne. Ved svag termik bruges ikke vandballast da tiden med at kredse i termikboblerne forøges. Det er en balancegang mellem termik og vandmængde.

Svævefly har op til 200 liter (kg) vand om bord og ballasten kan tømmes overbord efter behov - helst før landingen.

Kan svævefly være udstyret med en motor?

Ja, nogle svævefly har en lille benzinmotor indkapslet i kroppen, som under flyvning kan klappes ud og startes. Med en sådan motor, kaldet ”Turbo” kan man undgå at lande på en mark og i stedet flyve hjem, hvis termikken svigter. Vejle Svæveflyveklub har en sådan, en avanceret tosædet: Duo Discos xlt.

Der findes svævefly der har så kraftig en ”klapmotor” i kroppen at de kan starte selv.

Endelig findes deciderede motorsvævefly med fast indbygget motor og propel i næsen. En sådan kan starte selv og bruges til skoleflyvning og til rejser langt omkring.

Vejle Svæveflyveklub har en sådan, af typen: ”Rotax Falke”.

Det er muligt udelukkende at flyve motorsvævefly. Man lære at flyve på den og aflægger prøve til certifikat på den, men det er stadigvæk et svæveflyvecertifikat.