839 km over 3 vendepunkter i Danmark

Af Mads Lykke.
Jeg havde sat mig i hovedet at jeg ville prøve at flyve den længste målflyvning over 3 vendepunkter lavet i Danmark. Og for sjov skyld så blev jeg enig med mig selv om at hele turen skulle være i Danmark, ikke noget med at forlænge et ben ned i Tyskland. For at få en rekord skulle turen være over 821 km for at slå den flyvning Jacob Graae og Preben Hove satte den 4. maj 2019 i en Nimbus 4DM på trods af masser af snebyger.
Normalt ser jeg grundigt på vejrudsigten og prøver at få opgaven til at passe perfekt til vejret. Sådan var det ikke den 29. maj 2019. Hvis jeg skal vælge det perfekte vejr til en lang opgave i Jylland over 3 vendepunkter, så skal vinden være i nord så jeg kan flyve langs skygaderne og få hastigheden op på den måde.
Vejrudsigten sagde koldluft over landet, vestenvind ca. 15-20 knob, termik fra tidlig morgen til sen aften men med udkagninger i østjylland og noget cirrus der skulle komme ind over nordjylland sidst på dagen. Så på tværs af skygaderne hele dagen. Suk.
Planlægning af opgaven var mest et spørgsmål om at få lavet benene på turen lange nok, der var ikke ret meget plads til at optimere efter vejret. Så opgaven blev Hammer – Øster Vrå (oppe nord for Limfjorden) – Padborg (grænseovergangen – så stadig i Danmark!) – Limfjordsbroen – Hammer. 839 kilometer.
Ifølge vejrudsigten skulle termikken starte allerede klokken 9 sommertid, så jeg tog på Hammer tidligt og gjorde flyet parat. Det var jeg ikke ene om, der var flere der havde set vejrudsigten, så spillet og startvognen var kørt ud og flyene samlet eller hentet i hangaren før klokken 9. Det er noget af et særsyn.

Hammer klokken 8:45. MA er klar, det samme gælder spil, startvogn og A8

Kort før klokken 9 begyndte Cu’erne at poppe op på himlen, og klokken 9 startede jeg motoren i MA. Jeg tog god højde på med motoren og startede ud på opgaven med det samme. Jeg var jo ude efter en distancerekord, ikke hastighed…
Skyerne virkede fint, så jeg arbejdede mig langsomt nordpå. Efterhånden som jeg kom længere nordpå var der dog også bekymrende tegn – der var allerede overudvikling og byger før klokken 10 dansk sommertid! Hvordan mon dagen ville udvikle sig?

Sikken en flot himmel klokken kvart over 9 om morgenen! Udsigt ud mod Horsens fjord.

Ikke alt er perfekt. Overudvikling og regnbyger før klokken 10?

Men ved hjælp af omveje rundt om byger og overudvikling gik det stille og roligt nordpå. Da jeg passerede Limfjorden på vej mod nord begyndte vestenvinden at blive mærkbart kraftigere, og jeg blev stille og roligt blæst mere og mere øst for kursen. Til sidst fandt jeg en skygade der fik mig mod vinden forbi vendepunktet klokken 11:38. Første ben blev fløjet med 67 km/t. Ikke imponerende, men det var jo meget tidligt på dagen.

Et kik op mod Frederikshavn og Skagen kort før jeg vender Øster Vrå.

Efter at have vendt gik det meget lettere da turen gik sydpå igen. Skygaderne virkede, boblerne var fine. Men når jeg kikkede mod vest langs skygaderne fik jeg lyst til at droppe opgaven og bare flyve langs skygaderne mod vest 😊. Vejret i østjylland overudviklede som forudsagt, men jeg havde ikke problemer med at finde termikken bortset fra nede i Billunds område hvor flyvelederen ville have mig så langt østpå at jeg måtte flyve en større omvej for at få fat i termikken igen. Lidt ufleksibelt af ham.
Jeg nåede frem til grænsen og vendte Padborg klokken 14:38 efter et ben på 287 km med 96 km/t. Det hjalp på humøret, men jeg troede stadig ikke rigtigt på at opgaven kunne lade sig gøre.

Så er vi ved at løbe tør for Danmark. Padborg i sigte, Flensborg fjord ude til venstre.

Turen gik nordpå igen, og vejret viste sig fra sin bedste side. Der var dog områder hvor der var meget udkagning, men basen var nu så høj at jeg kunne glide efter de steder hvor basen så mest markeret ud og på den måde kunne jeg stadig holde en fin snithastighed. Jeg prøvede generelt at holde mig højt, for hvis man kommer lavt under udkagede skyer kan det være meget svært at komme op igen.

Udsigten op gennem østjylland. Noget mudret, men der var stadig god skyhøjde og fine bobler at finde.

Da jeg nærmede mig Aalborg blev det tydeligt at det forcastede cirruslag var begyndt at skygge for indstrålingen, så jeg besluttede at flyve ekstra forsigtigt og tog så meget højde jeg kunne i de sidste skyer før vendepunktet. På denne måde lykkedes det mig at vende Limfjordsbroen i Aalborg klokken 17:13 efter et ben på 252 km med 98 km/t. Der var kun 130 kilometer hjem, det skulle da være nemt nok? Jeg var i hvert fald meget sikker på at det nok skulle gå på dette tidpunkt.

Der ligger en Limfjordsbro ret fremme. Sidste vendepunkt er nået.

Men så var det den storslåede plan faldt helt fra hinanden. Cirrusskærmen fjernede indstrålingen, og hver gang jeg nåede frem til en lovende sky på vej sydpå fordampede den over hovedet på mig. Desuden var vinden drejet i sydvest, og jeg fik derved en tydelig modvindskomponent. Med de svage bobler jeg kunne finde virkede det nærmest som stormvejr for mig 😊.
Straks fra jeg vendte var jeg meget lidt kræsen og drejede i alt der gav mere end 1 meter, men jeg kunne ikke finde noget. Jeg endte med at håbe på at bakkerne i nordsiden af Rold skov skulle give en smule, og jeg havde fundet marken hvor jeg ville starte motor på medvind. Jeg starter motoren i 300 meter AGL, og højdemåleren gik efterhånden under de 350 meter – det så ikke godt ud. Så fik jeg endelig en 1-meter tørtermikboble som gav mig højde nok til jeg kunne nå sydkanten af Rold skov. Den plejer at virke – men jeg blev snydt endnu engang. Jeg kunne ikke komme højre end ca. 800 meter AGL. Til sidst endte jeg lige nord for Mariager fjord under nogle forkølede totter og uden meget håb om at jeg kunne komme hele vejen hjem.
Men her fandt jeg en lille boble på 0,8 meter der gav højde nok til at jeg kunne nå nogle rimeligt udseende skyer syd for Mariager fjord. Jeg havde nu brugt 1 time på at flyve fra Aalborg til Hobro – ikke imponerende!
Ved at liste meget forsigtigt fra døende sky til døende sky kom jeg sydpå. Jeg havde efterhånden mere højde at arbejde med, men boblerne gav stadig maksimalt 1 meter og jeg kunne ikke komme helt op til skybasen, boblerne blev for svage inden da. Jeg blev af sydvestevinden presset mod øst, så jeg endte med at flyve gennem Århus lufthavns TMA. Nede nord for Århus blev termikken endeligt lidt mere pålidelig, og jeg kunne følge en svag skygade mod vest mod Silkeborg, hvor der stod gode skyer der endeligt kunne få mig i top og slutglidshøjde.

På vej mod Århus – de skyer må da give lidt?

Da jeg endeligt kom højt nok tog jeg alt den højde jeg kunne få. Jeg ville bare være helt sikker på at komme hjem efter den kamp. Den lette hjemtur fra Aalborg jeg havde håbet på blev ikke til noget, men til gengæld var det dejligt at kunne nyde et slutglid efter sådan en kamp.

Så er det bare et slutglid…

Så det lykkedes at komme gennem turen. 839 kilometer, tid på opgaven 10:45, hastighed på opgaven 78 km/t, total flyvetid 11 timer. Den længste tur jeg har fløjet, både i tid og kilometer 😊
Skærmdumps fra SeeYou: