Første 750 km FAI trekant i Danmark!
Skrevet 14/5-2020 af Mads Lykke.
Bare en advarsel: Dette bliver en lang historie, og jeg bruger forholdsvist meget tid på at forklare planlægningen af turen. Grunden er, at netop at lægge den rigtige opgave var helt central for at denne opgave kunne gennemføres. Det var en helt speciel vejrsituation som jeg fik udnyttet rigtigt.
Den 13/5 lykkedes det mig at gennemføre den første 750 km FAI trekant i Danmark. Sådan en opgave havde jeg drømt om siden jeg fløj en 630 km trekant i 2014, men drømmen fik først for alvor næring da jeg så hvordan sjællænderne fløj over Lolland-Falster og Langeland til Fyn.
Jeg prøvede så selv at flyve den tur frem og tilbage et par gange, og jeg blev derved overbevist om at det kunne lade sig gøre at komme denne vej også selvom vejret ikke var perfekt. Og derved kunne jeg få passet en 750 kilometer trekant ind i Danmark.
Stig Øye havde ugen før min tur først fløjet en 700 km FAI trekant og bagefter en 730 km FAI trekant. Lidt vildt, eftersom rekorden før var 650 km. Og han havde fløjet over øerne om formiddagen og så taget højde ved Århus til at glide hjem.
Jeg havde gennem længere tid siddet og konstrueret 750 kilometer trekanter alt efter hvordan vejrsituationen var. Det er ikke let at få sådan en til at passe med vejret. Normalt når vejret er godt til at flyve langt er der nordvestenvind.
Den generelle plan var at starte med at flyve til Falster fordi jeg så fløj med vinden i den svage termik om morgenen. Derefter et modvindsben ud på vestkysten, og til sidst op i Nordjylland efter det sidste vendepunkt.
Vejrsituationen den 13/5 klokken 14. Der er en koldfront på vej væk fra det sydlige Danmark.
Da jeg kikkede på vejr aftenen før turen kunne jeg ikke få den plan til at passe med vejret, så jeg var meget tæt på at opgive at udskrive sådan en opgave. Vejrsituationen var: Svage vinde mest fra N og V, termik fra klokken ca. 10, base i 2000 meter eller mere i Jylland.
Men fordi der lige havde passeret en koldfront fra nord lå der stadig nogle rester af høje skyer over Lolland-Falster og Sydfyn om formiddagen, så termikken ville ikke være god der hvis jeg startede med at flyve mod Falster.
Omvendt ville det kage sammen og give byger i Jylland om eftermiddagen, så det ville være svært at komme nordpå sidst på dagen.
Topmeteo udsigt for den 13/5-20
Så fik jeg en åbenbaring: Hvad hvis jeg fløj til Nordjylland først mens vejret i Jylland var godt, og så tog til Fyn og Falster når frontskyerne var trukket væk og termikken startet? Normalt bliver det sværere og sværere at krydse vandområderne mellem øerne jo senere på dagen det er pga. søbrise, men denne dag ville vejret pga. frontskyerne først starte sent på øerne.
Samtidigt ville vejret i Jylland overudvikle sidst på eftermiddagen og der ville jeg så være ude på øerne. Planen var lagt.
Man ved det bliver godt flyvevejr når der er rim på græsset om morgenen 😊
Jeg ankom tidligt på Hammer og fik gjort MA parat til start. Der var mange folk på Hammer fordi vejret så ud til at blive så godt. Desuden var det koldt – også et godt tegn. Og der var rim på græsset.
Masser af aktivitet på Hammer for en hverdag
Jeg startede klokken 10:15, kort efter de første totter havde vist sig. Jeg tog god højde på før jeg slukkede motoren og fandt en boble hvor jeg kunne ligge og stige til basen mens den kølede af. Herefter gik det nordpå. Boblerne var forbavsende stabile og rolige, specielt når det var så tidligt på dagen, og jo længere nordpå jeg kom jo bedre blev vejret med fede skygader så jeg kunne holde en god snithastighed i den svage modvind.
Udsigten fra Hobro mod Aalborg. Fed skygade, men den ender i byger selv om klokken kun er 11:20.
Satellitbillede klokken 12. Gode skygader men lidt overudvikling oppe ved Aalborg.
Faktisk gik det usædvanligt let op til Aalborg. Her var der lidt byger, men stadig masser af god termik, og Aalborg var meget hjælpsomme til at lade svævefly komme gennem deres TMA. Så jeg fik uden problemer vendt Øster Vrå oppe i Vendsyssel. Tilbage syd for fjorden var HD så venlige at vise mig en god boble. Tak for det 😊.
Så er vi ved at være oppe ved Øster Vrå. Man kan se bugten op mod Skagen
Herefter gik det i medvind og rigtig god termik mod sydvest. Da jeg ankom til Billund meldte jeg ind i deres TMA i god tid for de havde travlt. Jeg blev også sat i holding et kort stykke tid, men fik dog snart lov til at krydse ned mod Bolhede hvis jeg kunne holde mig over FL40. Selvfølgeligt kunne jeg det 😊.
Så er MA næsten ved Bolhede.
Øse kirke blev vendt klokken 13:42, og de første 380 kilometer af opgaven var dermed fløjet med ca. 120 km/t. Det var langt bedre end jeg havde håbet på – dejligt! Jeg vidste jeg ville få brug for meget tid til turen i en svage termik over øerne.
Desværre hørte jeg på Billund frekvens at en anden svæveflyver havde opgivet at flyve til Fyn og i stedet gik nordpå igen. Ville det kunne lade sig gøre?
Sattelitbillede klokken14. Stadig god termik i Jylland men der er begyndt at komme overudvikling. Fyn er stadig skyfri, mens der er frontskyer over Lolland endnu.
Turen mod øst gennem Jylland gik problemfrit, og jeg nåede snart til Lillebælt. Der var skyer på Fyn! Langt væk og ikke alt for overbevisende, men jeg troede på at de kunne redde mig til Svendborg hvor der så ud til at stå gode skyer.
Ved Lillebælt – kik mod Fyn. Der er skyer, det ser muligt ud. Jeg fortsætter.
Skyerne virkede, og jeg kom relativt let til Svendborg. Jeg kunne se skyer på Langeland men basen var væsentligt lavere end ved Svendborg, hvor den var knap 2 km. Jeg skønnede basen på Langeland til at være knap 1300 meter, og ovre mod Lolland så det mørkt ud med rester af frontskyer.
Jeg kunne ikke se om der var CU derovre pga. skyerne over Langeland. Hvad nu? Jeg valgte at fortsætte.
Jeg fløj gennem et hul i skyerne på Langeland, og var spændt på hvad der var at se på den anden side. Gode nyheder men ikke perfekte. Der var cumulus på Lolland, men de så rodede og lave ud. Men jeg besluttede at fortsætte – hvis det ikke virkede havde jeg jo altid motoren.
På vej mod Lolland. De skyer ser noget svagelige ud…
Jeg nåede i land på Lolland og fik efter lidt søgen fat i en lav skygade. Der var rimelig termik under et træls lag af frontskyer, men skygaden var meget lav mod vest og bredte sig ud til den var svær at finde termik i mod øst. Jeg fulgte den men blev til sidst nødt til at krydse på tværs af den ned til vendepunktet. Det lå ude i solen men vinden blæste fra syd fra vandet ind mod skygaden – og jeg havde kun højde til at kunne vende i knap 600 meter! Uha det så ikke godt ud.
Jeg vendte og stak næsen nordpå mod Nykøbing Falster der lå nær vendepunktet. Jeg tænkte jeg kunne være lidt heldig at finde noget termik der, og heldet var med mig. Jeg fik en rimelig boble over et industriområde i kanten af byen som jeg tog helt i top. Vinden her var i øst.
Jeg kom tilbage og fik kontakt med skygaden igen. Den gik mod øst, men blev samtidigt meget lav helt ude på Lollands vestkyst. Jeg skønnede den til at være i 500 meter – ikke nok til at kunne krydse til Langeland. Heldigvis dannede der sig en sky med meget højere base lige nord for skygaden over en vindmøllefabrik i Nakskov, så den tog jeg. Den fik mig i 1300 meter så jeg kunne nå Langeland.
På vej tilbage mod Langeland. Man kan lige ane skyerne ved Svendborg med meget højere base.
Jeg nåede Langeland uden de store problemer, men skyerne over øen var ved at gå i opløsning og jeg havde brug for noget højde for at kunne nå Svendborg hvor der lå gode skyer. Det var nogle frustrerende minutter, men via 3 forskellige små bobler fik jeg kæmpet mig op i knap 1200 meter og kunne fortsætte mod Svendborg.
Satellitbillede klokken 17 hvor jeg kom i land på Langeland. Gode skyer over Svendborg og igen på Vestfyn. I Jylland er det meste ved at være overudviklet og byger.
Over Tåsinge flyveplads fik jeg så endeligt fat i god termik igen. Og endnu bedre: Det så ud som om der lå nogle gode skyer helt ude på Vestfyn som jeg kunne nå!
På vej mod de gode skyer på Vestfyn. Håbet stiger – hvis de giver godt og højt kan jeg måske nå hjem?
Skyerne på Vestfyn gav godt og jeg kom i højde til et slutglid, men ikke med ret meget ekstrahøjde. Og ruten hjem så meget skummel ud – Jylland var helt væk i byger.
Slutglidshøjde på Vestfyn – håbet vokser!
*
Satellitbillede klokken 18. Jylland er væk i byger, skyerne ved Svendborg er ved at gå i opløsning. Jeg var heldig med at nå tilbage.1 time senere og det var ikke lykkedes.
Jeg havde igen kaldt ind til Billund i god tid fordi jeg vidste de havde travlt. Men det havde de så ikke – vi var kun 2 svævefly på frekvensen. Det var ikke et godt tegn. Den anden svæveflyver (Poul-Kim) kom fra Hammer og skulle over Fyn, jeg skulle den anden vej. Poul-Kim fik lov af Billund til at snakke direkte til mig. Han spurgte om Fyn virkede og jeg sagde ja. Jeg spurgte om vejret mod Hammer og han sagde overudviklet, ikke meget sol på jorden men nok muligt at komme igennem. Det viste sig at han havde ret mens jeg tog fejl. Jeg kom hjem, men Poul-Kim udelandede ved Svendborg, for skyerne var fordampede da han nåede derned.
Jeg fløj gennem snebygerne mod Hammer mens min reservehøjde langsomt forsvandt pga. synk og overisning på vingerne. Da jeg nåede Vejle kunne jeg se sol på jorden og en markant base længere mod vest, så i stedet for at tage et tvivlsomt slutglid gennem flere byger direkte på kursen gik jeg mod vest og i top i vestkanten af bygerne. Og så gennem dem hjem til Hammer, som jeg ankom til i god højde klokken 18:24. 815 kilometer opgave fløjet med 103 km/t – FAI trekanten var på 754 km og hastigheden over den blev 95 km/t. Utroligt!
Set i bagklogskabens klare lys var min plan helt rigtig denne dag og afgørende for at det kunne lade sig gøre at flyve turen. Der var 4 fly fra Sjælland der forsøgte at flyve en 750 km trekant (bla. Poul-Kim), men de fleste druknede i bygerne oppe ved Århus så de kunne ikke komme hjem igen. Jeg tror ikke det kunne lade sig gøre fra Sjælland denne dag, og fra Jylland kun hvis man fløj denne vej rundt. Nogle gange har man lov til at være heldig 😊.
Nedenfor nogle klip fra SeeYou.
Det er let at se hvornår jeg flyver på Langeland og Lolland-Falster – basen er knap 1000 meter lavere!
